Foredrag/debat

Livestream: Fortidens og fremtidens vilde natur

""
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang – men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne?
Tid
18:45 - 21:00
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Mødestedet, Salen
Bibliotek
Hårlev Bibliotek
I samarbejde med
Aarhus Universitet
Adresse

Bredgade 1
4652 Hårlev
Danmark

Foredrag v/ Anne Eskildsen, Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun.

I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:

  • Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr – blandt andet huleløver.
  • Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
  • Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark – både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.

Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler – herunder de naturlige økosystemer i Danmark – da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Sidste frist for tilmelding: Mandag 11. november kl. 15.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.