Appen 'Biblioteket'
Hav biblioteket med på farten - hent appen "Biblioteket" ned til din smartphone eller tablet.
Log ind ved at vælge Stevns Kommune og skrive dit bibliotekslogin.
Vælg om du vil have notifikationer i appen - med eller uden lyd. Til iOS vælger du notifikationer i "tandhjulet" på 'Min side', i Android skal det gøres i telefonens app-indstillinger.
Hvad skal jeg med en app?
Formålet med appen er, at du i dagligdagen på en nem måde kan blive inspireret til læse- og lytteoplevelser, se hvad der sker på biblioteket, forny dine lån mm.
Du kan bl.a:
- Forny dine lånte materialer og få notifikationer i app’en, når der er materialer der snart skal afleveres.
- Når du har fundet et materiale du vil låne, kan du nemt trykke dig videre til reservering af det - visse online-materialer kan du endda trykke dig direkte ind på.
- Søge på tværs af fysiske og digitale materialer. Så hvis bogen ikke er tilgængelig i fysisk form, kan den måske lånes som e-bog eller lydbog. Med ét tryk kan du så komme videre til bogen i eReolens app.
- Sætte materialer på huskeliste, hvis du ikke lige vil låne/reservere dem nu.
- Få inspiration og personlige anbefalinger baseret på dine tidligere lån, din huskeliste mm.
- Se, hvilke materialer du allerede har haft lånt.
- Ja, du kan endda låne fysiske bøger på biblioteket ved at scanne dem med appen på din smartphone.
God fornøjelse med appen - og husk: Vi hjælper gerne.