Upcycling med Over Skyerne

""
Lær at forny og upcycle tøj, sko eller tasker med Katrine Ravndal fra Over Skyerne.
Date
Tid
10:30 - 13:30
Bibliotek
Hårlev Bibliotek
Adresse

Bredgade 1
4652 Hårlev
Danmark

Lær at forny og upcycle tøj, sko eller tasker når Katrine Ravndal fra Over Skyerne afholder en gratis upcycling workshop. Hun medbringer alle sine genbrugsmaterialer og lærer dig alt du skal vide, du skal bare medbringe noget du vil upcycle på eller reparere. Du kan lave alt fra at brodere til at sy patchwork, perler, denim, sløjfer, tekstilblomster eller applikationer på. 

Workshoppen er for både børn og voksne og er en del af Skab & Byt i Uge17. Du kan komme og gå som du har lyst mellem 10.30 og 13.30.

Måske kender du allerede Over Skyerne fra Instagram? Se hendes flotte kreationer på hendes Instagram-profil.

Så medbring en top, en taske, et par sneaks eller andet der trænger til nyt liv og kom forbi til en hyggelig og inspirerende dag i kreativitetens tegn. Du skal ikke melde dig til, bare kom.

Workshoppen er én af de mange aktiviteter på vores 'Skab og Byt'-dag, som vi holder i forbindelse med UGE17.

UGE17 er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål, som tager afsæt i en national og fælles kampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde. 
""