Læsekreds: Hannah Arendt - tanker og tekster

""
Læsekreds over to gange op til Stevns Teaterforenings forestilling Arendt - at se i mørke.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgang: Gratis
I samarbejde med
Stevns Teaterforening
Adresse

Kirketorvet 2
4660 Store H
Danmark

Igen i år samarbejder Stevns Bibliotekerne og Stevns Teaterforening om en kulturel, historisk personlighed belyst i flere genrer. Op til Stevns Teaterforenings forestilling Arendt – at se i mørke, som spilles 20. november, kan du læse om og af filosoffen Hannah Arendt med historiker Jytte Larsen fra teaterforeningen.

Læsekredsen

Læsekredsen bliver en blanding af læsning af tekster, bl.a. Hannah Arendts takketale i forbindelse med overrækkelsen af Sonningprisen, og samtaler om de tanker, der har gjort Hannah Arendt til en af de vigtige filosoffer i det 20. århundrede.

Du skal altså ikke læse noget på forhånd.

Din tilmelding til læsekredsen er en tilmelding til begge gange, som er:

  • Tirsdag, den 5. november, kl. 19-21
  • Onsdag, den 13. november, kl. 19-21

Tilmeld dig læsekredsen via billetknappen her på siden.

Teaterforestillingen

Teaterforestillingen har Ina-Miriam Rosenbaum i titelrollen. Den foregår i København natten før overrækkelsen af Sonningprisen. Mændene i Hannahs liv passerer gennem hendes hotelværelse, mens hun kæmper med at finde sammenhæng mellem hendes eget liv og hendes tanker om personligt ansvar i en verden hvor, antidemokratiske bevægelser igen skyller indover landegrænser og skaber kaos.

Forestillingen har spillet for udsolgte huse på Odense Teater og kommer på turne over hele Danmark i dette efterår.

Køb billet til teaterforestillingen 20. november

Om Hannah Arendt

Hannah Arendt er kendt som ophavskvinde til begrebet Ondskabens Banalitet.

Hun voksede op i Tyskland og opnåede allerede som 25-årig en doktorgrad i filosofi. I 1933 blev hun interneret pga. sin jødiske baggrund og flygtede samme år til Paris. Her arbejdede hun de næste år på at sende jødiske børn til Palæstina.

Da Tyskland i 1940 besatte dele af Frankrig, blev hun som statsløs jøde igen interneret. Denne gang af franske myndigheder. Ved den amerikanske konsuls mellemkomst flygtede hun til USA, hvor hun blev statsborger og levede til sin død i 1970

Efter 2. verdenskrig blev Hannah Arendt sendt til Jerusalem for avisen The New Yorker. Hun skulle dække retssagen mod Adolf Eichmann, den hovedansvarlige for praktikken omkring jødedeportationer og jødeudryddelse. 

Hendes bog Eichmann i Jerusalem – Om ondskabens banalitet stammer fra avisartiklerne blandet med filosofiske refleksioner. Arendt var slået af, at Eichmann ikke virkede frygtindgydende eller ond. Han virkede nærmest som en kedelig, meget pligtopfyldende kontornusser.

I 1970 bliver Hannah Arendt tildelt den danske Sonningprisen for sit arbejde om fraværet af rettigheder for statsløse, om hendes modstand mod totalitære tendenser og hendes forsvar for fuldt demokratisk fællesskab.

Det er denne personlighed og hendes tanker de to stevnske kulturinstitutioner nu giver mulighed for at lære nærmere at kende.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.